DK Shadowpaw er et opdræt beliggende ved Høng.
Vi fik vores stamnavn i februar
2009 og vores første kuld i april 2009.
Vi består af Charlotte og Martin.
Interessen for de norske skovkatte kom ind i huset i 2007 hvor Martins skovkat, Mille flyttede ind. Siden da er bestanden vokset noget. Det er aldrig nok med 1 kat 🙂
I husstanden har vi pt. 3 hunkatte fra 2018-2020; 3 hankatte fra 2016-2021; og 1 hunkastrat fra 2017.
Ud over interessen for skovkatte, opdræt og udstillinger, så er vi også ivrige fuglekiggere og tager jævnligt på ture i både Danmark og Europa for at se på
fugle. Vi går gerne 4 timer op ad et bjerg i Pyrenæerne for at se snefinke og lammegrib, eller kører 6 timer for at se tyknæbbet dværgryle i Nordjylland. På vores hjemmeside kan man finde billeder fra vores fugleture i
ind- og udland.
Det er vigtigt for os at de killinger, som kommer fra DK Shadowpaw er kærlige og sociale. Derfor er alle vores katte en del af familien og deler hele
huset med os. Kun ved at have stor daglig kontakt med vores katte og killinger, kan vi stå inde for at killingerne bliver ordentligt socialicerede.
Vi håber I
tager godt imod os og vores dejlige katte.
mail: shadowpaw@live.dk